Grunau Baby II B
Bygget af Silkeborg Flyveklub i 1939.
Kom på luftfartøjsregisteret den 14. juli 1939 som OY-29.
Registreringen blev ændret til OY-DAX 24-08-1945.
Afmeldt 19-07-1972 og overdraget til Danmarks Flyvemuseum, som har skænket det til DaSK i august 2016.
Flyet er i øjeblikket udstillet på Autogalleriet i Herning.
Erling Rasmussen har denne levendsbeskrivelse for OY-DAX:
Flyet blev bygget af medlemmer i Silkeborg Flyveklub så tidligt som 1937 - 1939.
Det havde ikke luftbremser!
Blev godkendt og registreret OY-29 den 9. juli 1939 og blev samtidigt døbt "Kronjyden".
Begivenhederne fandt sted på klubbens daværende flyveplads Cristianshøj ved Engesvang.
I 1949 satte klubbens formand Gunnar Christiansen danmarksrekord i Kronjyden, ved at flyve 149 km fra Silkeborg til Sæby.
Flyet blev i 1957 omregistreret til OY-DAX.
En anden bemærkelsesværdig flyvning med DAX'en foretog IB Wienberg i 1963, da han i en meget kraftig cumulussky sikrede sig guldhøjden. Han var da oppe i godt 4000 meters højde.
Fra 1972 stod flyet ubenyttet i hangaren på Christianshede og gik i forfald.
Efter en tur i magasin på museet Egeskov på Fyn kom det tilbage til Silkeborg, hvor medlemmer med Henning Sørensen i spidsen fik det restaureret til udstillingsbrug. Det blev overdraget til DaSK og udstillet i Billund Lufthavn.
Siden er Kronjyden ophængt Autogalleriet i Herning.
Blev august 2016 overdraget til DaSK fra Teknisk Museum i Helsingør.
-
Registrering:OY-29/OY-DAX
-
Årgang:1939
-
Fabrikat:Schneider
-
Cn (byggenummer):2
-
Kategori:3
-
Spændvidde:13,60 meter
-
Længde:6,09 meter
-
Vægt, tom:160 kg
-
Vægt, fuld:250 kg
-
Glidetal:1:17
-
Min. synkehastighed:0,85 m/sek. ved 55 km/t
-
Max hastighed:150 km/t
-
Stallhastighed:45 km/t
-
Max hastighed i spilstart:80 km/t
-
Max hastighed i flyslæb:? km/t
-
Max hastighed i uroligt vejr:? km/t