En og anden har måske undret sig over, om der mon er en mening med det finurlige motiv i rally logoet. Ja, det er der da bestemt! Historien bag rally logoet kan sammenfattes i følgende artikel.

Danmarks ”Cowboy” alias Harald Wermuth Jensen (1917-1980)

 Logoet til VGC Rallyet i 2026 viser en karikatur af Cowboy flyvende i sin lyseblå Hütter 28. Reklametegneren Peter Conrad Holgersen har kreeret logoet som en hyldest til ham. Cowboy blev i kraft af sin energiske indsats og banebrydende præstationer, samt ikke mindst for sin farverige personlighed, et af de store forbilleder for en hel generation af danske svæveflyvere og blev i øvrigt kendt viden om uden for landets grænser, specielt i USA hvor han tilbragte 25 år af sit liv som fabrikant af stålvaske.

Cowboy begyndte i Århus Svæveflyveklub i 1934, men megen flyvning blev det ikke til i begyndelsen, for det meste af tiden gik med at reparere Stamer-Lippisch skoleglideren efter andres havarier.

Gennembruddet kom først nogle år senere, da han som deltager i unionens landslejr i Bjergsted i 1942, indledte med gummitovsstarter og i løbet af få dage erhvervede A, B og C-diplom. I lejren bar han et rødt halstørklæde, hvilket unionens sekretær Harriet Førslev havde bemærket, da hun henvendte sig til ham og indledte med: ”Du der cowboy…” Dermed havde han fået det øgenavn, der kom til at følge ham resten af livet. Senere blandt sine amerikanske venner kaldtes han som oftest ”Cowboy Jensen”.

Under besættelsen var Cowboy sammen med klubkammeraterne John Wetlesen og Poul Klarskov Larsen en del af modstandsbevægelsen i Århus. På et tidspunkt omkring årsskiftet 1944-45 rejste Cowboy og Klarskov til Sverige, hvor de sluttede sig til Den Danske Brigade og forblev der, indtil deres tilbagevenden med brigaden den 5. maj 1945.

Cowboy var udlært maskinarbejder og demonstrerede stor teknisk snilde, hvilket kom både ham selv og andre til gode i forbindelse med bygning og vedligeholdelse af klubbens fly. Fra 1946 blev Cowboy medlem af Svæveflyverådet som flyteknisk specialist.

Det var også i 1946 at han erhvervede S-certifikat og svæveflyvelederbevis (#121), hvilket blev begyndelsen på en periode hvor han flittigt virkede som instruktør, både i Århus Svæveflyveklub og ved unionens sommerkurser på Vandel. Samtidig begyndte han som en af de første i Danmark at praktisere termikflyvning. Det gik så godt, at han inden for samme sæson klarede at opfylde alle 3 betingelser til Sølv- C, nr. 1 i Danmark. Han indledte den 12. juni med en 1030 meters højdevinding i en Grunau Baby med start fra Ålleberg i Sverige og fortsatte den 23. juni med en 5 timer 21 minutters flyvning, ligeledes over Ålleberg.

Endelig udførte han den 21. august 1946 Danmarks første strækflyvning, en 64 km distance fra Tirstrup til Søholt flyveplads ved Silkeborg, i unionens Grunau Baby IIb, OY-DUX. Turen varede 4 timer 27 minutter og blev noteret som dansk distancerekord i lige linje uden mellemlanding!

Faktisk havde han forinden, den 8. august 1946 sat sin første danmarksrekord, idet han med start fra Tirstrup flyveplads, i unionens Grunau Baby (OY-DUX), havde tilkæmpet sig en højdevinding på 2100 meter.

Det blev de første i rækken af danmarksrekorder som Cowboy satte. For overblikkets skyld, bringes hans rekorder nedenfor i tabelform.

I februar 1947 trodsede Cowboy og nogle klubkammerater fra Århus vinterens kulde og opnåede med Grunau Baby tre 5-timers varighedsflyvninger på den 39 meter høje skrænt Bogensholm ved foden af Mols Bjerge, ud til Ebeltoft Vig. Efterfølgende stiftede Cowboy i Pinsen bekendtskab med bølgeflyvning fra Steinsfjorden i Norge. I Juni måned var Cowboy, Harboe, Møller-Madsen og i august Jespersen, Klarskov og Wetlesen på ophold på svæveflyveskoler i Tjekkoslovakiet, hvor de bl.a. fik lejlighed til at flyve Kranich og Weihe i de der værende bølger.

Cowboy var instruktør under unionens sommerlejr på flyvestation Vandel, der fandt sted i en ualmindelig solrig august måned og gav et markant gennembrud for strækflyvningen i Danmark. Cowboy viste med stor selvtillid og karisma sine kammerater, hvordan det skulle gøres! Flere begav sig ud på den ca. 55 km lange distanceflyvning Vandel-Esbjerg og landede på flyvepladsen i Esbjerg, men Cowboy, der den 11. august 1947 fløj Mü-13d (OY-MUX), overtrumfede dem alle, ved at vende over Esbjerg og returnere til Vandel og proklamere Danmarks første ud-hjem flyvning over 110 km og dermed danmarksrekord.

Den 6. februar 1948 købte den århusianske flyver Gunnar Juul Thomsen det lille Hütter H-28 svævefly af Carl Johansen, der egenhændigt havde bygget det i årene 1937-42, men selv kun havde haft lejlighed til at flyve det et par gange. Med nyerhvervelsen mente Juul Thomsen, at han selv og klubkammeraterne Wetlesen, Klarskov og Cowboy nu stod godt rustet til at indfri det hidtil uforløste potentiale, de mente flyet havde. I Påsken var folk fra Århus Svæveflyveklub og Polyteknisk Flyvegruppe på ekspedition til Steinsfjorden i Norge, hvor de med H-28 prøvede både skræntflyvning og bølgeflyvning op til 3600 meter.

Tilbage på flyvestation Vandel tilbageerobrede Cowboy den 6. juli med 3200 meter i H-28 den højdevindingsrekord en klubkammerat havde tilladt sig at tage fra ham.

1949 var Cowboy atter at finde på Vandel i rollen som den øverste svæveflyveleder under unionens instruktørkursus og sommerlejr. Den 17. august tilbagelagde han med H-28 på 5½ time turen fra Vandel til Herlev, hvilket var en distance på 205 km og ny danmarksrekord. For at kunne være i cockpittet havde han fløjet hele turen i strømpesokker, men efter landingen tog han igen sine medbragte træsko på, til stor forundring for de omkringstående københavnere, hvor hvem den type fodtøj var et særsyn.

I begyndelsen af maj var Cowboy, Wetlesen og Klarskov atter på tur med H-28, denne gang til St. Cyr i Frankrig. Turen gik via Holland, hvor den lille flok besøgte svæveflyvecentret Terlet.

I perioden 3-16. juli 1950 deltog Cowboy med H-28 og Karlheinz A. Rasmussen med Fi-1 som de første danskere i verdensmesterskaberne, der blev afholdt i Örebro i Sverige. Cowboy havde sin bror, Ebbe, Klarskov og biografmanden Ejvind Nielsen med som hjælpere. Trods underlegent materiel lykkedes det blandt 29 deltagere Cowboy, at blive nr. 16 og Rasmussen nr. 18. Under VM gennemførte de begge en distance på 265 km med landing i Torslanda ved Göteborg. Da Rasmussen ankom senere, blev Cowboy tilkendt en ny danmarksrekord for sin flyvning.

Cowboy satte under VM den 6. juli en danmarksrekord over 100 km målflyvning Örebro- Torslanda/Göteborg (265 km) med 54 km/t i Hütter 28. Dagen efter, den 7. juli blev det til endnu en danmarksrekord med samme fly og i samme disciplin på ruten Örebro-Sävare (162 km), idet han øgede gennemsnitshastigheden til 66,5 km/t.

Til VM i 1952 i Spanien deltog fra Danmark Harald og hans lillebror Ebbe i en

Kranich som spanierne stillede til rådighed. Karlheinz A. Rasmussen og Tage Slottboe, fløj ligeledes i en Kranich, mens 1951- danmarksmesteren Aksel Feddersen fløj en spansk Weihe. I den tosædede klasse blev Rasmussen nr. 8 og Cowboy nr. 12 ud af de 17 deltagere, mens Feddersen blev nr. 22 af 39.

Endelig til DM i 1953 lykkedes det Cowboy at komme til tops og vinde titlen som danmarksmester. Han tog sejren i Svæveflyvefondens nyanskaffede EoN Olympia, OY-FUX, i et felt af 9 deltagere. Dansk Aero havde i sidste øjeblik før konkurrencen nået at aflevere flyet, efter en omfattende genopbygning. Oven i købet modtog Cowboy FLYV’s hæderspris på 500 kroner for sin mangeårige indsats i dansk svæveflyvning. Dette blev samtidig afslutningen på en epoke, hvor flyvningen havde haft første prioritet frem for alt andet.

Cowboy var i mellemtiden blevet gift med Alice og havde stiftet familie. Desuden opslugte arbejdet nu en større del af hans tid end før. Svæveflyvning blev der i hovedsagen kun tid til, når han deltog i konkurrencer.

Eksempelvis til VM 1954 i Camphill i England, hvor Cowboy endnu en gang satsede på den hæderkronede EoN Olympia, OY-FUX. Resultatmæssigt måtte han se sig slået af landsmanden Aksel Feddersen, der blev nr. 11, ligeledes i en Olympia, mens Cowboy placerede sig på en 18. plads ud af de 34 deltagere.

I Wermuth Jensen familien var de 7 søskende, hvoraf de 6 sønner alle dyrkede svæveflyvning. Omkring 1950 var Cowboy blevet ansat hos den århusianske erhvervsmand G.A.L. Thorsen, sammen med hvem han senere udviklede metoden 

og værktøjet til at presse en stålvask i en enkelt operation. I 1955 flyttede han sammen med brødrene Svend og Kresten til Amerika, hvor de etablerede firmaet Jensen-Thorsen Corporation, i Illinois og påbegyndte en storproduktion af stålvaske. Firmaet havde stor succes og fik efterhånden hundrede ansatte. Efter et par år i USA anskaffede Cowboy sig en Lo-150B (N1110V) og navngav den ”The Jensen Flying sink” – den flyvende stålvask.

Allerede i 1956 havde Cowboy lånt eksperimentalflyet ”Nucleon” (N7924A) af ejeren Arthur B. Schultz og fløj den 31. juli en ny ud-og-hjem dansk distancerekord på 193 km fra Grand Prairie, Texas via mineral Wells og retur. Schultz var flyingeniør og havde i 1954 selv konstrueret og bygget Nucleon.

Nucleon havde 14 meter spændvidde, NACA laminarprofil og klassiske hovedbjælker af træ. Vingerne var afstivet med stræbere ned mod den lærredsbeklædte stålrørskrop. Som noget helt nyt havde vingerne indlagt formgivende styropor-skum med glasfiberbeklædning udenpå, hvilket gav en god overfladenøjagtighed. Alligevel, selv om flaps og krængeror var sammenkoblede og fuldvægten kun udgjorde 243 kg, var glidetallet ikke mere end beskedne 22 ved 75 km/t. Art Schultz deltog samme år i de amerikanske mesterskaber med ”Nucleon” og opnåede mod alle odds en respektabel placering som nr. 16 ud af 46 deltagere. Den 7. august 1956 lykkedes det Cowboy at gennemføre en guld-betingelse i form af en 314 km fri distanceflyvning fra Grand Prairie til Tulake, ligeledes i Nucleon.

To år senere, den 31. juli 1958 benyttede Cowboy under de amerikanske mesterskaber sin nye Lo-150 til en højst opsigtsvækkende 625 km ud-hjem flyvning, fra Bishop, Californien til El-Mirage, Nevada og retur.

Turen blev gennemført i følgeskab med vennen Dick Schreder, der fløj sin egen konstruktion HP-8. Cowboy brugte 8 timer 5 minutter på opgaven, svarende til en gennemsnitshastighed på 77,6 km/t, mens Schreder var 20 minutter hurtigere. Begge flyvninger overtrumfede den eksisterende verdensrekord, men forblev imidlertid uofficielle, på grund af en unøjagtig startlinjeplacering. I Danmark talte rekorden derimod i indtil flere eksisterende kategorier på daværende tidspunkt, nemlig hastighed til angivet mål over 100, 200, 300, 400 og over 500 km.

I 1959 satte Cowboy hele tre danmarksrekorder med sin Lo-150 fra Ector County Airfield i Odessa, Texas over trekanter på hhv. 100, 200 og 300 km:

Den 9. august fløj han en 200 km trekant med 77,6 km/t, hvilket slog Niels Sejstrups tidligere rekord.

Den 10. august fløj han en 100 km trekant med 66,6 km/t, hvorved han slog Aage Dyhr Thomsens rekord.

Den 11. august fløj han som første dansker en 300 km trekant. Start og mål var Odessa og vendepunkterne Eunice og Lamesa. Gennemsnitshastigheden var 71,9 km/t.

Tilbage i Danmark deltog han i DM 1959 på flyvestation Vandel med en tyskregistreret Lo-150, som han havde lånt af Wolf Hirth. Til gengæld havde Cowboy udlånt sin egen Lo-150 til tyskeren Peter Riedel, der med den deltog i de amerikanske mesterskaber. Til DM måtte Cowboy efter to dagssejre ud af i alt 7 gyldige dage tage til takke med en samlet 5. plads, præcis det nummer der stod på halen af flyet han fløj i. Der var 17 deltagere.

I 1960 var der VM i Köln, Tyskland, hvor Cowboy var henvist til at deltage med standardklasseflyet Ka-6CR (OY-XAM) i den åbne klasse og besatte en 7. plads. Niels Sejstrup blev nr. 4 i standardklassen, ligeledes i en Ka-6CR. Jørgen Friis fløj Mucha. Under konkurrencen satte Cowboy den 8. juni endnu en danmarksrekord, med en distance-målflyvning på 491 km fra Köln til Puttgarten på øen Fehmern.

1962 blev det helt store år for Cowboy, efter at han den 15. april med sin Lo-150 tilbagelagde en distance i lige linje på hele 435 miles (692 km) fra Naperville, Illinois til Hohenwald, Tennesee. Det var årets længste distance fløjet i USA og indbragte ham derfor det eftertragtede Lewin B. Barringer trofæ.

1963 deltog Cowboy i den åbne klasse ved VM i Argentina med sin Lo-150 og opnåede en 14. plads ud af 25 deltagere.

1965 deltog Cowboy i VM i South Cerney i England med en lånt H301 Libelle i den åbne klasse. Det blev kun til en forkølet 37 plads i det års ekstremt våde og kolde britiske sommervejr.

1969 var Cowboy atter hjemme for at deltage i DM. Det gjorde han med en lejet belgisk Standard Libelle. Til VM i Marfa, Texas i 1970 og i 1972 i Vrsac, Jugoslavien var Cowboy holdkaptajn for de danske hold.

Ved Worlds Championships i Marfa, Texas 1970. FRa venstre: Den danske holdkaptain Harald ”Cowboy” Wermuth Jensen med de deltagende piloter Ib Braes, Niels Sejstrup, Leif Corydon og Holger Lindhardt.

Ved flere lejligheder modtog Cowboy anerkendelse for sin indsats, bl.a. i 1971 hvor han modtog dansk svæveflyvnings højeste udmærkelse i form af ”Götapokalen”.

På Svæveflyvecenter Arnborg er en vej opkaldt efter ham: ”Cowboy sti”.

1979 deltog Cowboy i sin sidste, meget uformelle konkurrence ”Old Boys Mesterskabet” på Arnborg, primært for at være sammen med sine gamle venner, deriblandt hans hjælper ved VM 1950, ”Biografmanden” Ejvind Nielsen.

(2025 NEG)

*) Flyvningen den 31-07-1958 talte på daværende tidspunkt i hele 5 forskellige kategorier (over 100, 200, 300, 400 og 500 km ud-hjem)

 Kilder:
Kongelig Dansk Aeroklubs rekordprotokoller FLYV artikler (sept. 1959 s. 238, mfl.)
De danske Sølv-C indehavere (s. 254-256) Danske svæveflyvere i Czekoslovakiet (s. 248)
Avisartikler Århus Stiftstidende (6. februar 1949, 22. maj 1971, 24. april 1980 mfl.)
Avisartikel Berlingske Tidende (29. maj 1960), Poul Westphall: Cowboy, en dansk flyverskæbne Per Weishaupt: Moderne Svæveflyvning 1959
Eli V. Nielsen / Jørn Hilmar Nielsen (”Blondie“) Artikel til Teknisk Museums Nyt 2007